Vedligeholdelse af dit naturstensprodukt
Uanset om det er marmor, granit, Dekton eller et andet kompositprodukt, er det vigtigt for glæden ved dit produkt. Som med al anden vedligeholdelse gælder det, at hvis du holder dine naturstensprodukter, uanset om det er marmor, granit, Dekton eller en anden stentype, rene og pæne, får du et vedvarende flot og eksklusivt produkt, som du kan glæde dig over i mange år.
Nogle stenprodukter kræver blot en simpel aftørring, mens andre skal mættes for at undgå, at fedt og snavs sætter sig i stenens porer.
Hos Marmor og Granit har vi stor og bred viden omkring pleje og vedligeholdelse af dit naturstensprodukt. Spørg gerne, og vi hjælper med at finde den optimale løsning til netop din marmor, granit eller andre stentyper.
Kig gerne ind i butikken og se de mange muligheder, der er tilgængelige for netop dit produkt. Vi fører de bedste produkter fra Stonetreatment og Nordicare.
Rengøring, som er fjernelsen af smuds, snavs og pletter med egnede midler og udstyr.
Ren- og vedligeholdelse sker efter faste frekvenser, typisk dagligt. Dagligt renhold bør også omfatte løbende vedligeholdelse for at opretholde overfladernes smudsafvisende egenskaber, udseende og skridsikkerhed. Dette sikres ved valg af de rette rengøringsmidler og metoder.
Periodisk vedligehold udføres med faste frekvenser måneds- eller årsbasis, afhængigt af belastningen. Vedligeholdelse i denne sammenhæng betyder at beskytte og bevare overfladerne ved hjælp af vedligeholdelsesmidler samt en forudgående grundrengøring.
Vi bruger vedligeholdelsesmidler for at kunne:
- lette det daglige renhold
- reducere sliddet
- reducere de kemiske og mekaniske påvirkninger
- opnå at overfladerne ser pæne og rene ud
- bevare gulvenes komfort og skridsikkerhed
Hvorfor vedligeholde Natursten?
Natursten som byggemateriale har i bedste fald en levetid (holdbarhed) på flere hundrede år, ofte med et minimum af vedligeholdelse. Levetiden afhænger imidlertid af de enkelte naturstenstypers modstandsevne (robusthed) over for kemiske og mekaniske påvirkninger.
Natursten, som anvendes både udendørs og indendørs, udsættes for kemiske påvirkninger, såsom sure væsker (sur nedbør, spild af væsker som sodavand, rødvin, juice mv.), rengøringsmidler og/eller salte.
Naturstens kemiske modstandsdygtighed er derfor vigtig at kende, når man vælger en naturstenstype. Modstandsdygtigheden afhænger af naturstenens mineralogiske opbygning. Silikatsten er for eksempel generelt modstandsdygtige over for sure væsker, mens marmor og kalksten er følsomme selv over for svage syrer.
Overfladebehandling.
Formålet med overfladebehandling er dels at øge holdbarheden ved at reducere eller forhindre udefrakommende skadelige påvirkninger i at trænge ind i naturstenen, dels at sikre, at naturstenen hurtigt og effektivt kan rengøres i daglig brug.
I de fleste tilfælde påføres en naturstensoverflade en overfladebehandling for at gøre den lettere at rengøre og beskytte den mod snavs, pletter og støv. Overfladebehandlinger kan variere i type og grad:
- Belægningsfilm/Polish, eventuelt med porefyldning (ikke indtrængende): Belægningen lægger sig som en film på overfladen og trænger kun ind i store, åbne porer, medmindre stenen er behandlet med en porefylder.
- Plejemidler, voks, sæbe, tensid (delvist indtrængende): Plejemidlet trænger ned og lægger en tynd beskyttende hinde på overfladen.
- Imprægnering (indtrængende): Imprægneringen lægger sig ikke på overfladen, men trænger ned i porerne, normalt dybere end porefyldning.
Hvor ofte skal et naturstensgulv rengøres og hvilken metode skal anvendes?
Det afhænger af, hvor beskidt gulvet er, og hvilke krav der stilles til gulvets udseende. Det er vigtigt at huske, at en overfladebehandling ikke kan forhindre, at en kalkstens- eller marmoroverflade kan påvirkes af syre fra mad og drikkevarer.
Selvom en behandlet overflade i mange tilfælde kan minimere ætsningsgraden, vil der stadig være en stor risiko for, at en plet kan udvikles, hvis et angribende stof efterlades i kontakt med naturstenen i en længere periode. En behandlet overflade giver ikke garanti mod pletter. Natursten skal jævnligt rengøres og plejes, selvom omfanget, midlerne og metoderne forventes at være væsentligt reduceret i forhold til en ubehandlet overflade.